SØLVKARLE
Direkte afskrevet fra "Krøniken om Skovkarlene i Danmark"
I året 1937 indstiftedes Skovkarlenes Sølvmærke, der kunne uddeles indenfor de respektive klubber, og som der står i gulnet pergament fra Altinget 1937 i Mogetorp: "Talsmanden indenfor hver klub uddeler sølvmærket til respektive leder eller aktiv".
Men ved Altinget i skåne 1953 tog man udvælgelsen op igen, idet det blev vedtaget, at Talsmanden i samråd med Skovrådet skulle udnævne/uddele Sølvmærket. Dette var mere demokratisk.
Ved klubbens 10 års Jubelblot i Glugmaaneden 2004, på Brorfelde Observatorium - blev den første Sølvnål i klubben overrakt til Talsmand Bjørn - det var Skov- og Storrådet (dog minus Talsmanden) der uden Talsmandens viden havde besluttet dette. I året 2008 fik Arly Plankeflækker klubbens 2.nål ved Blotet klods op af Esterhøj ved Høve i Odsherred. Klubbens Skovråd havde fundet det berettiget. Skovrådet, eller 2/3.del deraf bestemte at der skulle overrækkes tre Sølvnåle ved Blotet i 2011 på Kobæk strand.
Hermed havde alle, der blev optaget i Nordsjællands Skovkarleklub i Slagtemaaneden 1993, og havde været med til at stifte klubben, nu fået Sølvnålen.
Arly Plankeflækker og Talsmand Bjørn, ved overrækkelse af mærket til Plankeflækkeren Pengepugeren, Tele John og Knasten ved overrækkelsen 2011
Sølvmærke nr. 01: 2004 Bjørn Talsmand / 02: 2008 Arly Plankeflækker / 03: 2011 Per Knast / 04: 2011 Tele John / 05: Ebbe Pengepuger